Finite state and Constraint Grammar based analysers, proofing tools and other resources
This document contains a linguistic description of the south saami adjective declension.
Abbrevidations:
Adjective types (synopsis):
Or in table format:
a | p | |
---|---|---|
1 | x | x |
2 | - | s |
3 | s | - |
4 | x | y |
Types, in detail, with examples
a = V, p = V, c = Vbe
plaave måvhkah, pred : måvhkah leah plaave
plaave, plaave ("blå")
plaavebe / plååvebe
plaavemes
a = s, p = s, c = suffixes (be/hkåbpoe)
Undergrupper:
a = s, p = s, c = be + UML (even)
söökes
suekebe/söökebe
söökemes
rööpses
ruepsebe/rööpsebe
rööpsemes
a = s, p = s, c = be (+ UML) (even)
faavroes, faavroes ("vakker") - entall
faavrebe/SUB:feevrebe
faavremes
löövles voessine vaarredh = springe med tung sekk
leevles/löövles/lïevles/lyövles
leevlebe/löövlebe/*lïevlebe/lievlebe
leevlemes/löövlemes/*lïevlemes/lyövlemes
4 variantar, 3 utan omlyd, 1 med
```Derived adverb:
lyövlehke voessine vaarredh = det er tungvint å springe med sekk lyövlehke, lyövlehke (“tungvint”, adv) lyövlehkåbpoe löövlehkommes
### Vokalstamme utan omlyd i komparativ
a = s, p = s, c = be (even)
giehpie/ giehpies<- geehpes
giehpebe
geehpemes/giehpemes (geehpesåbpoe/geehpesommes)
garre
garrebe /garresåbpoe
garremes/ garresommes
lïene
lïenebe
lïenemes
lustes
lustebe
lustemes
veelkes/vïelkes tråajjoe, tråajjoe lea veelkes/vïelkes
veelkes, veelkes ("kvit")
veelkebe
veelkemes
vïelkes, vïelkes ("kvit")
vïelkebe (Veelkesåbpoe/veelkesommes)
vïelkemes ```
c = hkåbpoe (uneven)
båantoes kaarre, kaarre lea båantoes
båantoes, båantoes ("rik")
båantahkåbpoe
båantahkommes
faavroeh, faavroeh ("vakker") - flertall
faavroehkåbpoe
faavroehkommes
a = Ø, p = Ø, c = åbpoe
(a = s, p = s, c = såbpoe)
geehpes, geehpes ("permanent lett" stadfestende)
geehpesåbpoe
geehpesommes
jåalhkoes bïjle (racer bil) bïjle jåalhkoes (racerbil)
svalkoes almetje - almetje svalkoes (durativ)(system 1)
1c: a = h, p = h, c = åbpoe streng stammedefinisjon
bïeljehth kaarre, kaarre lea bïeljehth
bïeljehth, bïeljehth ("døv")
bïeljehtåbpoe
bïeljehtommes
bieljehts kaarre, kaarre lea bieljehts
bieljehts, bieljehts ("med dårlig hørsel")
bïeljehtåbpoe
bïeljehtommes
treaptjan vaarjoeh, vaarjoeh leah treaptjan
treaptjan, treaptjan ("illeluktende og skitten")
treaptjakåbpoe
treaptjakommes
såvsoeh almetje, almetje lea såvsoeh
såvsoeh, såvsoeh ("søvnig")
såvsoehkåbpoe/såvsahkåbpoe
såvsoehkommes/såvsahkommes
båantoes-båantahkommes
jåalhkoeh bïjle, mov bïjle jåalhkoeh (system 1)
svalkoeh almetje - almetje svalkoeh (momentan)(system 1)
salleh treavkah, dïhte salleh
salleh, salleh ("feil")
sallebe
sallemes
aareh gïjre ("tidlig vår")
aareh, aareh ("tidleg")
aarebe - (aarebi, (aerebe) = tidligere
aaremes, aaregommes (Lohkede saemien s 116)
skuapmah båetskie - båetskie skuapman => h/n =system 4
Properties:
Default CONTLEX: NULL-S-EVEN & NULL-S-ODD
galme gïeth, gïeth leah galmes (kalde hender)
galme(s), galmes ("kald") ('s' er stadfestende, f.eks 'galmes gïeth',
stadfester at det er kalde hender, f.eks ved død)
gelmebe, galmebe
gelmemes, galmemes
raajne, raajnes (= 2, som stadfesting) ("rein")
raajnes, raajne (= 3, i spørjesetningar) uten s=spørresetninger (momentan) ,
med 's' er det stadfestende, bekreftende, durativ)
raajnebe
raajnemes
såevmiengïele nyjsenæjja - dïhte maana lea guektiengïeles
gïele(s), gïeles ("språk, språkleg")
gïelebe
gïelemes
garre laejpie laejpie lea garres
garre(s), garres ("hard")
garrebe
garremes
tjïerve ålma ålma lea tjïervesne
ålma lea tjïerves
tjïerve, tjïerves ("full, bedrunken")
tjïervebe
tjïervemes
lovve måvhkah måvhkah leah lovves ("bløt")
lovvebe
lovvemes
a = Vs, p = V, c = ?
gaelhvies gïjre, daen gïjren gaelhvie
gaelhvies, gaelhvie ("kjølig")
låedtjies jaevrie, daen biejjien låedtjie
låedtjies, låedtjie ("vindstille")
låedtjebe/låedtjiekåbpoe?
låedtjemes/låedtjiekommes?
gïemhpes/gïemhpe(attr => system 1), gïemhpe(pred) ("snill")
gïemhpebe
gïemhpemes
seadtoes, seadtoe
seadtoehkåbpoe
seadtoehkommes
raeffies tïjje, daen biejien raeffie
raeffies, raeffie ("fredelig")
raeffebe/raeffiehkåbpoe?
raeffemes/raeffiehkommes?
a = s, p = UML + an, c = ?
pliejhkies ååredæjja, dïhte dan pleajhkan daen biejjien(momentan),
pliejhkies også i pred.(durativ)
pliejhkies, pleajhkan/plijhkies ("bleik")
pleajhkakåbpoe
pleajhkakommes
såajjoes , daen biejjien såajjan
såajjoes/såajjoeh, såajjan ("søvnig") 's' = durativ, 'h' = momentan
såajjahkåbpoe/såajjoehkåbpoe
såajjahkommes
såebries gïeth - gïeth dan såabran
såebries, såabran ("valen")
såabrahkåbpoe
såabrahkommes
såmskoes åejjie, manne dan såmskan daen biejjien
såmskoes, såmskan ("ør, forvirret")
såmskahkåbpoe
såmskahkommes
a = h, p = UML + an
sæjngoeh vaar/joeh jih vaarjoeh sæjngan
sæjngoeh, sæjngan ("tynnslitt")
sæjngoeehkåbpoe
sæjngahkommes
More her
For kvar klasse/underklasse, skriv ut eitt eksempelord i alle moglege former:
Attr
Pred
Positiv
Komparativ
Superlativ
SgNom
SgAcc
SgGen
...
PlNom
PlAcc
...
aehtjie > aahtjem (acc sg) > aahtjemdh (stamme + kasus + poss)
subst som 1. ledd i sms - attr
aehtjie
aahtjedh
aahtjemdh
aahtjendh
aahtjasadth
subst-attr i sms = adj-attr for ord med liknande struktur?
adj som subst = bøygd som substantiv av same klasse
subst1 + subst2 = subst1-attr?
subst1 + subst2
er det slik at subst1 har ei form som er identisk med adjektiva si attributivform?
dulvies<9adjektiv) biejjie
reakeds-biejjie=
stamme ie
X-joelkege = X-føttet
rudtje= rygg, rygget
dovtes-gierkie
-ie > -ge+UML > -ege
dulvies, dolvehke (pred) = som er i flom
dulvie + “flom”
duvhties (“tett”)